Bliv opdateret på Instagrams kommende features
Dato
onsdag den 20. april 2022
Nyheder, der kan have betydning for dit brand
Den digitale verden er i konstant udvikling. Hos OPENING holder vi os hele tiden opdateret på, hvad der rører sig. Læs med og få et overblik over nogle af de nyeste nyheder og opdateringer på Instagram.
Indhold
- Alle brugere kan tagge produkter
- Etablering af nyt ’Creator Lab’, som hjælp til kreatører
- Lancering af ’Moderator Option’ til Livestreams
- Test af en fuld-feed-oplevelse
- Auto-captions til videoer
1. Det er snart muligt for alle brugere at tagge produkter
Tidligere har det kun været content creators og virksomhedsprofiler, der har haft adgang til at tagge produkter i opslag. Men i slutningen af marts offentliggjorde Instagram, at de nu vil gøre featuren tilgængeligt for alle brugere. Lanceringen er allerede sket i USA, så vi ser frem til, når det ruller ud i Danmark.
Fremgangsmåde:
- Opret et nyt opslag.
- Efter filter-funktionen går du videre og klikker på ’Tag personer’, hvor du vælger det brand, du ønsker at fremhæve.
- Lige efter vil du opleve ’Tag produkter’ vil poppe frem, hvor du kan tagge de enkelte produkter.
Fordele:
Dette er en fantastisk nyhed for mindre virksomheder og brands, da det kan bidrage til mere omtale og eksponering – uden omkostninger. Brug det aktivt ved at sprede budskabet til dine faste kunder og brugere, og se om det ikke får en dominoeffekt.
Eksempel på, hvordan et opslag vil se ud med taggede produkter. Kilde: Instagram.
2. Etablering af nyt ’Creator Lab’, som hjælp til kreatører
Instagram ønsker at forberede det kreative community gennem et ’Creator Lab’- For creators – by creators. Platformen er designet som en uddannelsesportal, hvor nye kreatører kan lære tips og tricks fra erfarne kreatører.
“We asked some of our favorite creators to share what they've learned on their path to success, so you can figure out your own.”
Fordele:
’Creator Lab’ kan få stor betydning for virksomheder og brands, der i forvejen benytter sig af kreatører, da det kan være med til at hæve deres kreative niveau.
I ’Creator Lab’ kan kreatører lære fra andre erfarne kreatører om alt fra opbygning af strategi, produktion og optimering af content. Kilde: Instagram.
3. Lancering af ’Moderator Option’ til Livestreams
Flere og flere kreatører og virksomheder anvender livestreams og funktionen på Instagram er blevet yderst populær. Tal viser, at livestreams får 27% mere visningstid sammenlignet med almindelige videoer (Kilde: Thunderclap). Så generelt er der stor opbakning til live-videoer.
Den store popularitet er også årsagen til, at Instagram vil gøre det muligt for brugere at udpege en moderator til deres livestreams.
Funktionen giver moderatoren mulighed for at:
- Rapportere kommentarer
- Fjerne seere fra streamet
- Slukke for kommentarer fra specifikke seer
Fordele
Denne lancering er et fantastisk tiltag for virksomheder/brands, der allerede anvender livestreams eller har et ønske om at gøre det. På denne måde er det muligt at skære upassende adfærd fra, hvilket giver mere tid til at fokusere på det, som live-videoen var tiltænkt.
Opsætningsmuligheder for Moderator i livestreams. Kilde: Instagram.
4. Test af en fuld-feed-oplevelse
TikTok har sat sit præg. Så meget, at Instagram nu er i gang med at teste en fuld-feed-oplevelse. Med denne ændring vil Stories fortsat være i toppen, men i stedet vil opslag og reels vises i samme feed, så brugerne kan scrolle i timevis.
Du kan se, hvordan det potentielt vil se ud her.
Fordele
Mange TikTok-brugere oplever en fordybbelse i platformen pga. den evige scroll-opsætning. Dette kan også gå hen og blive en fordel for Instagram, da det vil give en mere fordybende brugeroplevelse.
Klide: Twitter.
5. Auto-captions til videoer
Som led i at forberede deres videooplevelse og hjælpe personer med hørevanskeligheder, lancerer Instagram nu muligheden for at indsætte auto-captions som en standard-setting for kreatørprofiler.
I starten vil det blive rullet ud på 17 forskellige sprog og senere hen vil flere sprog blive tilføjet til listen. Hvornår dansk kan vælges, er endnu ikke meldt ud.
Fordele
Ud over, at brugere kan spare tid på manuelt at indsætte undertekster ved auto-captions, så er det også en fordel for de brugere, som foretrækker at se videoer uden lyd.
Kilde: Instagram.
Kunne du tænke dig at høre mere om, hvad de opdateringerne har af betydning for dig og dit brand?
Så lad os tage en kort snak om din Instagram-strategi
Kontaktchef
Niels Henrik Duevang
SEND EMAIL +45 28 19 33 36