Hvordan kommunikerer du på foodservice?

OKR Nyhedsbrev Herobillede Foodservicesproget 2480X775

Foodservice kommunikation

I 2021 oplever vi stadig mange flotter kampagner, men som er helt uden brugbar produkt-kommunikation og faglighed. Der er stadig alt for meget forbrugerkommunikation – eller indefra-og-ud-kommunikation. Sådan kalder vi det, når virksomheder ikke tænker i kundens hverdag, behov og krav – men mere i excelark og kampagner. Det er vigtigt, at du viser faglig forståelse i alt, hvad du kommunikerer til foodservice.

 

3 målgrupper – 3 sprog – 3 kulturer

Relevant og meningsfuld kommunikation til de forskellige kanaler inden for foodservice er nøglen til at gøre sig fortjent til taletid og opnå succes i kanalen. Tone of voice er vidt forskelligt til kantiner, HoReCa og syge/pleje. Kort fortalt er det tre forskellige sprog og kulturer. Kan du mestre dem, kan du sælge næsten alt.

HoReCa

HoReCa

HoReCa er det sværeste sprog af alle at lære. A la italiensk – mange kan det med ord, men ikke sprogets vigtige nuancer. I HoReCa tekstforfatter vi, så sproget har kokkeånd. Det skal pirre deres nysgerrighed, det handler fx om play and go, adventure and change, no waste, no fly, no bullshit. Det er blot udtryk for, hvordan kokke kommunikerer – kort og lige ud af posen.

De vil ikke have lange opskrifter. Kom med et produkt, så skaber de en ret ud af produktet. De leger, dyster og vil selv. Kort sagt skal brands kommunikere, som de selv gør i deres kokkekultur.

Er HoReCa-sprog lig med kokkesprog? Nej – men tæt på! De har et familiesprog i dialoger, når de arbejder sammen og her smitter kokke meget af på tjenere, bar managers m.m. Nogle Food & Beverage Managers er kokke. Kokken fylder meget i et køkken, og derfor smitter sprog og lingo af på faget.

 

3 tips til at pirre kokkens nysgerrighed:

  1. Forstå og brug teknikker som fx fermentering, røg, fritering og dehydreret ect.
  2. Brug tips og tricks i stedet for lange opskrifter, der uddyber og forklarer de forskellige steps.
  3. Skriv korte sætninger og brug gerne emojis i dine opslag. Kokke kan ikke lide at læse lange tekster.

 

Kantiner

Kantiner

Kantinesprog er som engelsk – det er et must-learn-sprog. A la engelsk – rigtig mange kan det, og det går fint. Men mange ved ikke, at der på engelsk er fx 7 forskellige ord for en profession, hvor vi på dansk kun har to. Den verden til forskel opdager vi ikke, fordi vi har det danske afsæt.

I kantinerne tales det brede køkkensprog. Dog kommer der flere og flere personalekantiner med kokkesprog. Kantinesproget præges ofte af kantiners køkkentrends og tilhørende begreber.

Den største trends af alle er bæredygtighed – ressourcebevidsthed og råderum til at tage ansvar for ressourceudnyttelse.

 

Kommunikation handler meget om:

  • værtskab
  • sundhed
  • kostråd
  • ansvar
  • servicegrad
  • bæredygtighed og grønnere måltider.

Kort sagt – her-og-nu-temaer, der løser deres pains i en travl køkkenhverdag.

Syge/Pleje

Syge/Pleje

Syge/pleje er det højfaglige og ernæringsorienterede sprog. A la tysk – svært med grammatik (det ernæringsfaglige). De fleste gider ikke lære sproget ordentligt, men kan måske gøre sig forståelig. Og ellers slår de over i engelsk (kantinesproget), og her mister vi en masse i oversættelsen.

I syge/pleje-sproget hersker faglighed og alle myndighedernes anbefalinger om kost og ernæring. Kommunikation og sprog henvender sig til fx cheføkonomaer, diætister, ernæringseksperter. Det handler om væskebalance, mundfølelser, synkebesvær, energitætte måltider og vitaminer. Og det er sådan, brands skaber vej i kanalen og relevans i licitationer og salget.

 

Hvordan bliver du bedre til at kommunikere til jeres foodservice-kunder?

Der er to muligheder:

  1. Kom ud og snak med dine kunder – kokke, beverage managers, økonoma, diætiser og køkkenansvarlige.

    eller:

  2. Få vores hjælp – vi træffer alle vores beslutninger baseret på viden og indsigt.

Vi har skabt vores eget foodservice-panel: OPENING ZooM. OPENING ZooM-panelet består af 250+ indkøbsansvarlige/beslutningstagere i foodservice. Samlet repræsenterer disse mere end 190.000 bespisninger dagligt. De indkøbsansvarlige fortæller os om deres daglige pains, som de gerne vil have løsninger til. Med OPENING ZooM har vi et fortroligt fora, hvor vi kan spørge ind til din målgruppes holdninger og adfærd.